Aarhus Dyrehospitals øjenafdeling

Arvelig fejludvikling af Nethinden
Retina Dysplasi (RD)


Øjets baggrund.
N: Mørkt Tapet. L: Lysende Tapet. P: Synsnervens indmunding i nethinden, Papillen. A og V: Nethindens blodårer forgrener sig ud i nethinden. C: Centralt område i nethinden.


Normal nethinde.

Anatomi og Fysiologi

Retina (Nethinden) er det inderste lag i øjet med synsceller, hvor fotoreceptorerne (stave og tappe) modtager impulser af lys.
Via synsnerven sendes der elektriske signaler til hjernen, hvor disse omdannes i billeder.
Udviklingen af nethinden i fosterstadiet er meget kompleks, og her kan der opstå en fejlagtig udvikling, som kan skyldes et arveligt anlæg eller påvirkninger af virus, fejlernæring eller traume.


Sygdommen

  • Denne vejledning omhandler den arvelige form for Retina Dysplasi.
  • Retina Dysplasi betyder en fejlagtig udvikling (Dysplasi) af nethinden (Retina), og forkortes RD.
  • Retina Dysplasi kommer til udvikling i fosterstadiet, fordi to lag i nethinden ikke udvikles og vokser sammen på normal vis.
  • Retina Dysplasi forekommer hos mange racer, bl.a. hos Labrador Retriever og Golden Retriever, Bedlington Terrier, Sealyham Terrier, Engelsk Springer Spaniel, Beagle og Amerikansk Cockerspaniel m.fl.

Forekomst

Retina Dysplasi er en medfødt sygdom, der optræder i tre forskellige grader:
1. Folder i nethinden er en mild form for Retina Dysplasi og er sjældent årsag til synsforstyrrelser.
Folderne er ganske små blinde områder.


Multiple folder i nethindens lysende tapet. Folderne er grågrønne og har et ormeagtigt udseende.


Multiple folder i nethindens lysende og mørke tapet.
Folderne er meget distinkt afgrænsede og fremtræder hvidlige på den mørke baggrund.

 

 

2.

 

 

Geografiske områder af mindre eller større omfang med sygelige forandringer kan forårsage nedsat syn. Ved nethindeløsning er hvalpen blind på øjet. 


I store geografiske områder i nethinden er der forandringer med lysgule hyperreflektive og mørkt farvede områder

 

 

3.

 

 

Nethindeløsning er altid årsag til blindhed.


Labrador Retreiver, 8 uger med nethindeløsning.
En fuldstændig nethindeløsning kan ses bag pupillen. Nethinden er løsnet og skubbet fremad i øjet og ligger nu lige bag linsen. Blodårer og hvide folder kan tydeligt ses i nethinden.

  • Cataract kan udvikles som en sekundær sygdom ved RD.
  • Hos to racer, Labrador Retriever og Samojedhund kan der være en genetisk sammenhæng mellem Retina Dysplasi og mangelfuld udvikling af skelettet.

 


En Labrador Retreiver, 5 år med Retina Dysplasi og mangelfuld udvikling af skelettet.

Symptomer

  • Grad 1: Der bemærkes ikke nogen form for nedsat syn.
  • Grad 2: Ved udbredte forandringer i begge øjne kan der observeres nedsat syn, og er der samtidig tale om en total nethindeløsning på begge øjne, er hvalpen blind.
    I sjældne tilfælde er der kun tale om nethindeløsning i det ene øje, og manglende syn på dette øje vil ofte først blive observeret et stykke tid efter, at hvalpen er kommet i et nyt hjem.
  • Grad 3: Hvalpe med nethindeløsning i begge øjne er altid blinde.

Arvelighed

  • Simpel recessiv (vigende) autosomal nedarvning er konstateret hos: Labrador Retriever, Bedlington Terrier, Sealyham Terrier og Amerikansk Cocker Spaniel.
    Det betyder, at begge forældre skal have arveanlægget, for at sygdommen kommer til udvikling. 
    Begge forældre bør derfor tages ud af avl.
  • En autosomal dominant nedarvning er der mistanke om hos Labrador Retriever og Samojedhund, hvor både Retina Dysplasi og defekter i udviklingen af skelettet er tilstede.
  • Hos mange racer kendes arvegangen ikke.

Bekæmpelse

  • Der findes ingen behandling, og der sker ingen udvikling af sygdommen efter fødslen.
  • Derimod kan folderne i nethinden hos nogle hvalpe forsvinde under øjets udvikling, og disse hunde vil derfor ved en senere undersøgelse fremtræde med en normal nethinde.
  • Sygdommen kan derfor kun bekæmpes ved øjenundersøgelser foretaget af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings panel.
  • En øjenundersøgelse kan finde sted allerede i 6-10 ugers alderen.

Ønsker du vejledning om en øjensygdom kan du kontakte øjendyrlægen på Tlf. 86 28 27 88 eller udfyld her