Aarhus Dyrehospitals øjenafdeling

Svind i nethinden
Progressiv Retina Atrofi (PRA) hos Abyssinerkat


Et tværsnit af et normalt øje hos katten.
I venstre side af billedet ses hornhinden, iris og linsen.
i højre side af billedet ses nethinden med det lysende tapet, det mørke tapet, synsnervens indmunding i nethinden og blodårerne, der udgår herfra

 

Et tværsnit af et normalt øje hos katten.
I billedet ses hele kattens nethinde med det lysende og det mørke tapet.
I det lysende tapet ses synsnervens indmunding og blodårerne der udgår herfra.

 

Nethinden - Retina

  • Nethinden er det inderste lag i øjet med synsceller, hvor fotoreceptorerne (stav- og tapceller) modtager impulser af lys.
  • Via synsnerven sendes der elektriske signaler til hjernen, hvor disse omdannes i billeder.
  • Atrofi af retina medfører varierende grader af synssvækkelse afhængig af omfanget og udbredelsen af svindet.


Øjets baggrund.
N: Mørkt Tapet. L: Lysende Tapet. P: Synsnervens indmunding i nethinden, Papillen. A og V: Nethindens blodårer forgrener sig ud i nethinden. C: Centralt område i nethinden.

Årsag

  • PRA er ind til nu kun påvist hos Abyssinerkat som den eneste katterace, der har arvelig PRA.
  • PRA optræder hos Abyssinerkat på to forskellige alderstrin og med to forskellige nedarvningsformer:

1. PRA hos killinger i en alder af 4 uger.

Arvelighed

  • Nedarvningen er autosomal dominant, d.v.s. ikke kønsbundet.


En killing på 4 uger med PRA.
Pupillerne er totalt udvidede og reagerer ikke på lys.
I pupillerne ses et klart genskin fra nethinden.

Symptomer

  • De første kliniske symptomer er udvidede pupiller, der ikke reagerer ikke på lys.
  • Øjnene flakker ofte, hvilket er et tegn på, at killingen i de første leveuger ikke har haft et normalt syn.
  • Blindhed.

Diagnose

  • Øjenspecialisten vil allerede i 8 ugers alderen kunne se de første sygelige forandringer i nethinden.
  • I 14 ugers alderen er forandringerne typiske, som vi ser det hos hunde med PRA.
  • Et svind i nethinden fremkalder en øget lysrefleks fra det lysende tapet.
  • Blodårerne bliver tynde, og de mindste blodårer i periferien forsvinder.
  • Synsnervens papil, området hvor synsnerven munder ind i nethinden, bliver bleg.


Abyssinerkat med fremskreden PRA.
Der er øget lysrefleks fra det lysende tapet i nethinden.
Blodårerne er tynde og mangler helt i periferien af nethinden.

2. PRA hos katte i en alder af et til halvandet år, undertiden først i 3-4 års alderen.

Arvelighed

  • En autosomal, d.v.s. ikke kønsbundet, simpel vigende nedarvning, d.v.s. katten har arvet genet fra begge forældre.
  • Forældrene behøver ikke selv at have sygdommen, men har genet, der nedarver sygdommen.
  • Hvis begge forældre har PRA får alle killinger sygdommen.
  • Hvis begge forældre bærer PRA-genet, vil 25% af afkommet udvikle PRA.
  • 50% vil være bærere uden at udvikle PRA.
  • 25% vil hverken være bærere eller udvikle PRA.

Derfor er der katte, som er:

  • PRA tilfælde, der har fået konstateret sygdommen.
  • Anlægsbærere, der kan give PRA til deres afkom, men ikke selv har eller får sygdommen.
  • Katte som ingen anlæg har for PRA.

Symptomer

  • Tiltagende svækkelse af synet, der starter i en alder af 1-2 år eller 3-4 år.
  • Pupillerne bliver udvidede og reagerer ikke på lys.
  • Hastigheden, hvormed sygdommen skrider fremad, er forskellig.
  • Unge katte med tidlige forandringer af PRA kan i løbet af 3-4 år nå slutstadiet.
  • PRA fører til varig blindhed.


Perserkat, 3 år.
Normal nethinde, synsnervepapil og blodårer.

 

 

 


Abyssinerkat med PRA.
Et meget fremskredenttilfælde af PRA, hvor der er øget lysrefleks fra det lysende tapet i nethinden.
Synsnervens indmunding i nethinden ses som en rund sort plet.
Blodårerne i nethinden er forsvundet.

Diagnose

  • Øjenspecialisten, et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings panel, foretager en komplet undersøgelse af øjnene.
  • Øjenlysningen foregår med hjælp af øjendråber, der udvider pupillerne, hvorefter dyrlægen kan undersøge hele øjets baggrund.
  • Øjenundersøgelsen er uden behag for katten.
  • Et svind i nethinden fremkalder en øget lysrefleks fra nethindens lysende tapet.
  • Blodårerne bliver tynde og de mindste blodårer i periferien forsvinder.
  • Synsnervens papil, området hvor synsnerven munder ind i nethinden, bliver bleg.

Behandling

  • Der findes ingen behandling, der kan forsinke eller standse det fremadskridende tab af synet.

Hvordan får vi udryddet PRA ?

  • Sygdommens udbredelse kan forebygges ved at undersøge alle racens avlsdyr med et vist interval.
  • En obligatorisk tilbagevendende øjenundersøgelse af katte, der bruges i avl, vil udrydde PRA hos Abyssinerkat.
  • Katte med PRA udelukkes fra avl.
  • Forældre til katte med PRA udelukkes fra avl.
  • Afkom og søskende til katte med PRA udelukkes fra avl.

Søg information og hjælp hos raceledelsen

  • Der indsamles til stadighed viden og data om PRA hos Abyssinerkatte.
  • Bekæmpelse af PRA er et internationalt anliggende.
  • På verdensplan foregår et stort videnskabeligt arbejde med forskning i sygdommen og forsøg på at klarlægge det gen, der er årsag til sygdommen.
  • Ønsker du vejledning om en øjensygdom kan du kontakte øjenspecialisten på Tlf. 86 28 27 88 eller udfyld her