Aarhus Dyrehospitals øjenafdeling

Øjenlysninger for arvelige øjensygdomme hos hunde

Hvilke dyrlæger foretager øjenlysninger, og hvor og hvornår finder de sted ? 

  • Øjeundersøgelserne foretages af en dyrlæge, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforenings Panel.
  • Den Danske Dyrlægeforenings Panel, Dansk Kennel Klub, DKK`s HUNDEN og Specialklubbernes medlemsblade oplyser navne og adresser på øjendyrlægerne.
  • Undersøgelserne foregår løbende på paneldyrlægernes klinikker, og du kan aftale tid ved en telefonisk henvendelse.
  • Husk at medbringe hundens stamtavle, og er der tale om undersøgelse af flere hunde, vil dyrlægen gerne have fremsendt kopier af stamtavlerne forud for undersøgelsen.
  • Kollektive undersøgelser arrangeret af en paneldyrlæge eller af en specialklub foregår over hele landet, og oplysninger herom offentliggøres i Dansk Kennel Klub, DKK`s HUNDEN og i specialklubbernes medlemsblade.

Skal min hund øjenundersøges ?

  • Din specialklub eller DKK kan oplyse, om der er obligatorisk øjenlysning for din race, eller en øjenlysning anbefales forud for avl.
  • For at sikre et godt resultat i bekæmpelsen af de arvelige øjensygdomme er det afgørende, at så mange hunde som muligt inden for den enkelte race bliver undersøgt.
  • Opdrættere kan kun avle sygdomsfrie hunde, hvis de har den nødvendige viden om bl.a. arvelige øjensygdomme inden for deres race.
  • Mange arvelige øjensygdomme kan først diagnosticeres i en sen alder.
  • Derfor er det vigtigt med undersøgelser mindst én gang årligt, og altid forud for en parring eller brug af en hanhund.

Hvordan foregår en øjenlysning ?

  • Forud for undersøgelsen udfyldes en speciel attest med ejers og hundens data, og attesten underskrives af ejer og dyrlæge.
  • Undersøgelsen er uden ubehag for hunden og indledes med en drypning af øjnene med et middel, der udvider pupillerne.

  • Undersøgelsen kan herefter foregå 20-30 minutter senere.
  • Dyrlægen belyser først hundens øjne med en lysstav eller transilluminator for at se, om der er større unormale forhold ved øjet og øjenlågene.
  • Efterfølgende undersøges med et biomikroskop/spaltelampe, der har en forstørrelse på 10-25 gange. Med dette mikroskop findes de mindste unormale forhold i øjenlågene, sygdomme i hornhinden, forreste øjenkammer, iris, linsen og den forreste del af glaslegemet.


Persisterende Pupil Membran.
Mange tråde strækker sig fra iris til den forreste linsekapsel og er årsag til et større område med grå stær.

  • Unormale forhold kan være distichiasis, manglende åbning til tårekanalen, persisterende pupilmembran (PPM), cataract, PHTVL/PHPV eller sygelige forandringer i glaslegemet.

 


Paneldyrlægen undersøger med et indirekte opthalmoskop de bagerste afsnit af øjet og her specielt nethinden og synsnerven.


Med et biomikroskop undersøges de forreste afsnit af øjet og her specielt linsen.

 

  • Ved hjælp af et indirekte ophthalmoskop og en linse holdt foran øjet, undersøges afsluttende nethinden og synsnervens indmunding i nethinden.
    Ved denne del af undersøgelsen kan findes PRA, Retinal dysplasi, Central PRA, Nethindeløsning 
    og andre unormale forhold i de bagerste afsnit af øjet.


PRA, Miniature Puddel, 6 år med nedsat syn i det sidste år. Et meget fremskredent tilfælde af PRA, hvor hunden er blind. Nedsat pupil reaktion på lys. Nethindens lysende tapet har et reflekterende metallisk skær og blodårerne er tynde.


PRA
Øget refleks fra nethindens lysende tapet.
Blodårerne er tynde og som følge heraf bliver synsnerven indmunding i nathinden (Papillen) gråhvid.

 

  • Efter afsluttet undersøgelse får ejer originalattesten, DKK og specialklub får en kopi, og dyrlægen beholder en kopi.


Retina Dysplasi
Multiple folder ses i nethindens lysende tapet. 
Folderne er grågrønne og har et ormeagtigt udseende

  • Alle kan få oplyst resultatet af en øjenlysning, og flere specialklubber offentliggør løbende resultaterne i deres medlemsblade.
  • Ønsker du vejledning om en øjensygdom kan du kontakte øjendyrlægen på Tlf. 86 28 27 88 eller udfyld her