Aarhus Dyrehospitals øjenafdeling

Corpus alienum intraoculares

Niels Stadsvold

Specialdyrlæge i veterinær ophthalmologi
Århus


Lokalisering af et fremmedlegeme i øjet, orbita eller orbitas omgivelser kan være af afgørende betydning for terapi og prognose, når det gælder at redde syn og øje.
En enkel teknik med placering af en metalring under øjenlågene og omkring øjet i forbindelse med røntgenfotografering af kraniet, viser øjets placering og omgivende strukturer.
Ved røntgenoptagelser af kraniet i to planer er det herved muligt at afgøre, om et røntgentæt fremmedlegeme er placeret i eller uden for øjet.

Indledning
Traumatiske skader af øjet er almindeligt forekommende hos hund og kat.
I de fleste tilfælde er det muligt for klinikeren at fastslå årsagen og skadens omfang, og hermed instituere en adækvat terapi.
Klinikeren er imidlertid vanskeligere stillet, når et fremmedlegeme har penetreret øjet eller dettes umiddelbare omgivelser, og hvor det klinisk ikke kan afgøres, om etffremmedlegeme fortsat er tilstede, og hvor det er placeret.
Kraftige hævelse og evt. blødning i øjets adneksa, korneaødem og intraokulær blødning gør det vanskeligt eller måske umuligt at gennemføre en sufficient oftalmologisk undersøgelse.
Røntgenfotografering med nativ optagelser af kraniet kan afsløre et røntgentæt fremmedlegeme, men ikke om det er placeret i eller uden for øjet.
Et simpelt teknisk hjælpemiddel, en metalring, Flieringa scleral fikserings ring, kan være en uvurderlig hjælp ved fremmedlegemets placering.
Flieringa ringen findes i 8 størrelser (15-22mm).
En nøglering eller en simpel ståltrådsring opfylder det samme formål.
Ringen bør placeres med varsom hånd, da øjet kan være perforeret.


Nøgleringe i 3forskellige størrelser 26, 22 og 20 mm i diameter

Kasuistik
Patient nr.1.
Gl. Dansk Hønsehund, hun, 6 år.
Patienten indbringes med oplysning om, at hunden under jagt for 2 timer siden er ramt i hovedet af hagl.
Der findes enkelte små perforationer af huden på næseryggen og i højre pinna.
Højre øje er uden tegn på skade. Venstre øje: Dorsalt findes et stort subkonjunktivalt hæmatom med mistanke om en perforation i sclera dorsalt og nasalt tæt på limbus.
Ingen skade af kornea, men en intraokulær blødning hindrer en oftalmologisk undersøgelse af øjets indre.
Efterfølgende fotografering af kraniet i 2 planer afslører 4 hagl, men ingen af disse ligger intrankulært eller i orbita, men andre steder på kraniet.
Ultralydsscanning bekræfter ovenstående fund.

 


Gl. Dansk Hønsehønd, hun, 6 år De to røntgenbilleder viser placeringen af den sclerale fikseringsring og de 4 hagl.

Efter et døgns intensiv universel og topikal behandling ar øjet, hvor der sker et svind af blodkoaglet i camera anterior, afsløres en perforation af sclera og et stafylom tæt på limbus ved kl. 11.
Under universel anæstesi reponeres iris, camera anterior skylles og sclera sutureres.
Ved en efterfølgende intensiv medicinsk behandling resorberes næsten alt blod i camera anterior; og efter en intracameral injektion med Actilyse 50 mg opløses det resterende koagel.
Efter 10 døgns behandling i hjemmet præsenteres patienten med smerter i øjet, begyndende buftalmos og et intraokulært tryk på 51 mm Hg.
Efter ejers ønske fjernes øjet.
Efterfølgende patologisk undersøgelse af øjet på øjenpatologisk Institut, Københavns Universitet* viste:

· Perforatio bulbi perilimbalis et peripapillaris.
· Cataracta complicata.
· Uveitis chronica.
· Amotio retinae.
Et enkelt hagl havde i dette tilfælde passeret igennem øjet med udgang perifert for Papilla N. Opticus.

Patient nr 2.
Labrador Retriever, hun, 5 år. Patienten indbringes om formiddagen med oplysning om, at hunden er ramt af et haglskud om eftermiddagen dagen før.
Højre øje er uden tegn på skade. Venstre øje: Hyfema, hypopyon, subkonjunktivalt ødem og erythem dorsalt og temporalt.


Labrador Retriever hun, 5 år De to røntgen billeder viser placeringen af den sclerale fikserings ring og de 2 hagl.

 

Ingen synlige defekter i kornea, sclera eller konjunktiva.
Lille perforation af cutis over palpebra superior.
Røntgen viser 2 hagl placeret uden for orbita.
Ultralydsscanning bekræfter ovenstående fund.
Ved en intensiv universel og topikal behandling af øjet i de følgende dage resorberes blodkoaglet i camera anterior og afslører en mindre synechia anterior dorsalt og nasalt.
Fundus oculi kan delvis evalueres, og der findes en mindre og lokalt afgrænset subretinal blødning.
På tredje dagen hjemsendes patienten til behandling med prednisolon universelt og Ultracortenoløjendråber og Voltarenøjendråber.
På 7. dagen persisterer to mindre synekkier nasalt og et lille resterende koagel i camera anterior.
I fundus oculi findes temporalt et lille område med en nethindeløsning.
Hunden har bevaret synet.

Diskussion
Ved de to ovenfor beskrevne patienter er sygdomsforløbet meget forskelligt
Ved brug af en Flierenga ring eller en tilsvarende ring af metal ved røntgenoptagelser af kraniet i to planer var det muligt at fastslå haglenes placering i forhold til øjet og orbita.
Ved brug ar denne teknik er det muligt at afgøre positionen i eller på kraniet for et eller flere fremmedlegemer.
Røntgenbilleder eller scanning afslører imidlertid ikke et fremmedlegemes bane, og hermed om det har perforeret øjet og efterfølgende har forladt øjet og evt. orbita.

Konklusion
En Flierenga ring eller en tilsvarende ring af metal er et nemt og billigt hjælpemiddel ved røntgenfotografering af kraniet, hvor der optræder en traumatisk og formodet intraokulær skade.
Ved en placering af et fremmedlegeme i øjet eller orbita eller uden for disse strukturer er der mulighed for at tilrettelægge en rationel terapi, og ikke mindst oplyse ejeren om en evt. reserveret prognose med hensyn til at bevare synet og øjet.

En tak til øjenpatologisk Institut for den histopatologiske undersøgelse af øjet hos patient nr.1.

Summary
Localisation of a foreign body either in the eye, in the orbit or in the periorbital area can he of critical importance both in the prognosis and when deciding an appropriate therapy to save the eye and the vision.
A simple technique when taking cranial radiographs, is to place a metal ring under the eyelids and around the eye. This will clearly show the location of the eye and the surrounding anatomy. Using the lateral and the dorso-ventral projection, it will be possible to determine if a radio dense foreign body is within or outside the eye itself.