Aarhus Dyrehospitals øjenafdeling

Byld i Øjenlågets kirtel
Chalazion


I øjenlågene findes mange små kirtler, hvoraf nogle benævnes de Meibomske kirtler.
De Meibomske kirtler findes i kanten af øjenlåget, og åbningerne, 20-40 stk. kan ses med det blotte øje.
Sekretet fra disse kirtler udgør en del af tårevæsken, der holder øjet konstant fugtigt.
Undertiden opstår en tilstopning af en kirtelåbning, og dermed ophobes sekret i kirtlen. 
Resultatet er en hævelse af kirtlen med betændelse og udvikling af en lille byld, et chalazion på kanten af øjenlåget.


Ung hund med Chalazion.
I begge øjenlåg ses en hævet og inficeret byld.

Behandling

  • Et mindre fin kirurgisk indgreb i kirtlen er nødvendigt for at fjerne bylden.
  • Operationen foretages naturligvis under bedøvelse.

 

Med en speciel pincet krænges øjenlåget udad og bylden åbnes med en fin kniv.

Indholdet i bylden fjernes ved udskrabning med en lille skarp ske.

  • Chalazion er ikke en alvorlig øjensygdom, men det er vigtigt, at operationen 
    foretages på et tidligt tidspunkt.
  • En byld i en tårekirtel kan vokse til en sådan størrelse, at den er årsag til en skade på hornhinden.
  • Efter operationen skal der kun behandles med øjensalve eller øjendråber i nogle få dage.
  • En byld i tårekirtlen kan forveksles med en svulst i øjenlåget.
  • Derfor er det vigtigt, at lade dyrlægen undersøge hunden på et tidligt tidspunkt.
  • Ønsker du vejledning om en øjensygdom kan du kontakte øjendyrlægen på Tlf. 86 28 27 88 eller udfyld her